Amagerbanken har været en hårsbredde fra at krakke. Det fremgår af den børsmeddelelse, som den kriseramte bank udsendte sent fredag eftermiddag efter Fondsbørsens lukketid.

Dermed bekræftes det forlydende, som længe har verseret i såvel finansverdenen som I medierne om, at Amagerbanken er én af de banker, der har været alvorligst ramt af såvel krisen på det danske ejendomsmarked som finanskrisen.

 

Banken har kørt med ulovligt likviditetsunderskud i en periode, selvom den 18. September offentligjorde en udtalelse om bankens aktuelle situation, hvori der stod, at »bankens likviditet er stabil og fortsat tilfredsstillende«. Et budskab, som bankens nu afdøde direktør Knud Christensen gentog adskillige gange i medierne.

 

Voldsom eksponering

I de følgende dage, frem mod kvartalsafslutningen den 30. september, førte den omsiggribende globale finanskrise imidlertid til, at det blev stadig sværere for Amagerbanken, der har været voldsomt eksponeret mod den spekulative del af ejendomssektoren I Danmark, at låne penge på interbankmarkedet.

Det betød ifølge børsmeddelelsen, at Amagerbanken i en ikke nærmere angivet periode kørte med et ulovligt likviditetsunderskud.

Ifølge lovgivningen skal likviditeten udgøre mindst 15 pct. af bankens kortfristede gældsforpligtelser, og det kunne Amagerbanken ikke leve op til. Fra det øjeblik en bank konstaterer, at der mangler likviditet, har den otte dage til at løse problemet. Lykkes det ikke, risikerer banken at få frataget sin tilladelse til at drive bankvirksomhed.

»For nogle år siden var det slet ikke hyppigt, at banker måtte indberette i hendhold til paragraf 152 (den bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som opstiller likviditetskravet, red.). Men likviditetsforholdene nu betyder, at vi har haft nogle få indberetninger. Vi kan mærke den likviditetsstramning, der er i branchen,« siger vicedirektør i Finanstilsynet, Peter Sylvest Larsen, til RB-Børsen.

 

Det lykkedes dog lige akkurat at rede Amagerbanken, da Nationalbanken den 3. oktober gav et kortfristet lån til banken. Det skete to dage inden politikerne den 5. oktober blev enige om en statsgaranteret krisepakke, som skal redde kriseramte danske banker.

Amagerbankens mangeårige direktør Knud Christensen nåede dog ikke at opleve, at hans bank blev reddet. Han døde natten til den 3. oktober, efter knap en uge tidligere at være blev ramt af et livstruende ildebefindende.

 

Ifølge fondsbørsmeddelelsen understreger Amagerbanken, at den i realiteten er blevet reddet af den statsgaranterede krisepakke, som blev vedtaget fredag med tilbagevirkende kraft til den 5. oktober, og som nu har forbedret bankens likviditetssituation.

Amagerbanken har været et halmstrå fra at krakke, men blev i sidste øjeblik reddet af Nationalbanken, fremgår det af en meddelelse, som banken udsendte sent  dagen før.