Entreprenør, direktør Bent Müller forlader Amagerbanken i utide

 

René Müller, søn af Bent Müller, har en edderkoppelignende rolle i hundredvis af ejendomshandler. Millionærarvingens far trak sig fra Amagerbankens bestyrelse på grund af researchen til Jyllands Postens omtale.

 

Underskuddet i de tre datterselskaber løber op i 22 mio. kr., og ifølge regnskaberne er René Müllers bankforbindelser mange og EBH Bank, Jyske Bank, Bonusbanken, Fionia Bank, Forstædernes Bank, Gudme Raasschou Bank, EIK Bank, Nykredit Bank, Amagerbanken og Finansbanken.

 

Sandgården ejes af René Müllers faste forretningsforbindelse og personlige ven, Martin Malvang Klüts, men også andre partnere er i store problemer. Kenneth Schwartz Thomsen oplevede i forrige uge, at Skat og bagmandspolitiet ransagede hans mange selskaber i Thorionkoncernen og sigtede ham for grov skattesvindel

 

 

Tæt på Amagerbanken

Den uddannede bankfuldmægtig og millionærarving er født i 1971 og blev udlært i Amagerbanken, hvor hans far, Bent Müller, er storkunde og indtil i fredags havde en plads i bestyrelsen.

Det var her, René Müller første gang stiftede bekendtskab med pantebrevshandel, og efter at have arbejdet hos Bendix Capital og Nybolig Erhverv stiftede han i 2002 sit eget pantebrevsselskab, Prio Fyn A/S. Og så gik det stærkt.

Den driftige fynbo styrtede land og rige rundt og hjalp en lang række ejendomsinvestorer med at finansiere de yderste lån i de ejendomme, hvor realkreditten forsigtigt nøjedes med at dække de sikreste værdier